KFUM-Spejderne Søndersø

KFUM-Spejderne Søndersø

Dit udeliv på Nordfyn

Vi vil gerne være større

10. oktober 2021 · Nyheder · Skrevet af andreassonderso

Et fællesskab udover det sædvanlige

Hos Søndersø gruppe gør det intet hvis du aldrig har været spejder men gerne vil have del i de fede oplevelser og fællesskabet, så hold dig endelig ikke tilbage – det er nemlig ikke nogen forudsætning, at du selv har været spejder for at blive leder/assistent i Søndersø gruppe. Du deltager sammen med en masse erfarne ledere, der sikrer dig den nødvendige viden og støtte. I Søndersø gruppe sørger vi desuden for, at du tilegner dig nye evner og kommer afsted på nogle fede/relevante kurser.  

Venskaber og oplevelser er alt sammen noget du får med i rygsækken som spejderleder. Fællesskabet i ledergruppen er en vigtig ting vi dyrker. Fx at tage på interrail i Østeuropa i 2018, ture på fjeldet i Norge/Sverige, men også mindre ture, som en weekends hike langs Øhavsstien på Langeland, weekend ture i hytten eller paintball ved Odense Lufthavn.

De ting, du lærer hos Søndersø gruppe, kan du bruge hele livet igennem.

Nye lederassistenter kan begynde her

Du behøver ikke at have tidligere ledererfaring eller have arbejdet med børn før. Det vigtigste er, at du har lyst til at involvere dig i arbejdet med børn og er klar til at motivere en flok ivrige spejdere, som higer efter nye færdigheder og kammeratskab i trygge rammer. Som en del af lederflokken får man masser af frisk luft, gode naturoplevelser og lærer om sig selv og andre. Som leder/lederassistent hjælper man børn og unge til at vokse op som selvstændige og ansvarlige personer. Det er både spændende og sjovt!

Kan jeg bare hjælpe lidt til engang imellem? – “Ven af gruppen”

Ja, hos De Grønne Spejdere er det muligt at være hjælper, hvor man hjælper de faste ledere på forskellige måder. Hvis man elsker fx klatreaktiviteter, madlavning over bål, eller vil hjælpe med praktiske opgaver, kan man også være en “ven af gruppen”, som gruppen kan trække på fra tid til anden. Vi får det selvfølgelig til at passe ind i din hverdag.

På Nordmarksvej 6 i Søndersø huser De Grønne Spejdere, som er KFUM-Spejderne og De Grønne Pigespejdere, der deles om hytten. Det er os som søger en “ven af gruppen”

Vi har det mest værktøj, ellers skaffer vi det.

Der er altså mange muligheder for at blive en del af vores spejdergruppe – hold dig endelig ikke tilbage

Kontakt Andreas på 28 30 59 77 eller mail: Sondersokfum@gmail.com

Find endnu mere om os her, hvis du synes leder kunne være spændende: Blev leder

Men pas på, det kan være stærkt vanedannende at se børn og unge udvikle sig.